Så er hun kommet hjem fra efterskolen – efter Store Tudedag – fredag den 26. juni. Puha, hun er godt nok blevet voksen – næsten – i hvert fald meget moden og fornuftig. Og hun har selvfølgelig ikke været 7 år på efterskole. Jeg refererer selvfølgelig til efterskolernes slogan, som efter hukommelsen er at: “Et efterskoleår svarer til 7 almindelige år”.

Det er vores tredje barn, der har været et år på efterskole. De to store var også på efterskole med et lignende “resultat”.

Det er et stort skridt at tage på efterskole, måske endda en af de største beslutninger både barn og forældre kan tage. Det er sundt at skulle klare sig selv uden for hjemmet. I trygge rammer og i fællesskab – paradoksalt nok. Det er utroligt, hvad de unge mennesker lærer at udrette i fællesskab. Denne evne kan ikke overvurderes og er, for mig at se, en forudsætning for Danmarks muligheder for at klare sig i en verden, hvor de samfundsmæssige udfordringer står i kø.

Jeg er utrolig glad for, at vores børn tog skridtet ud i efterskolelivet, og samfundet burde give denne mulighed til alle unge uanset økonomisk baggrund. Det er en fantastisk investering i unge mennesker – og i Danmarks fremtid.

Jeg håber, at vores den mindste tager imod tilbuddet. Det er op til hende, men efter at have fulgt med i de tre stores efterskoleliv har hun allerede bestemt sig for at blive skrevet op på en efterskole.

Der findes ca. 250 efterskoler i Danmark med mange forskellige fokus og specialer. Dette giver de unge mange muligheder for at vælge efterskole efter interesse og giver samtidig langt større incitament til at holde interessen, prøve noget alternativt samt tage ansvar for egen udvikling.

Venlige hilsner, Emil Raun