I danmark diskuterer vi ofte integration. Der er mange meninger om, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Forleden fik jeg fortalte en sjov lille historie, om hvordan integration også kan gøres.

Historien foregår i Chile, hvor vedkommende er på udveksling og i den forbindelse skulle have taget et slags pasbillede som skulle bruges til et chilensk id-kort. Host-bedstemor og pigen tog ind til byen. Bedstemoren kunne ikke sige et eneste ord i engelsk og pigens spanske var ikke er alt for godt, men pigen fulgte bare efter bedstemoren uden alt for mange spørgsmål. Pludselig kom de til en dyster bygning, hvor de gik ind i en af de dyster rum som pludselig lyste op af ca. 20 glade pensionister, der alle smilede og gav kindkys (hvilket man forresten gør med alle, også dem man aldrig har mødt før).

Ingen af de 20 pensionister kunne snakke engelsk, men pigen blev placeret på en stol med en bingoplade i hånden og så begyndte spillet ellers. Pigen havde ikke rigtig lært de store tal endnu, så det var svært men heldigvis var de alle gode til at hjælpe. Efter et par timer var bingo færdig, og pigen havde lært tallene på spansk. Hun beskrev oplevelsen som overvældende og sjov oplevelse.

I alle vores diskussioner og overvejelser skal vi huske, at integrationen i Danmark ikke kun handler om flygtninge, men i ligeså høj grad starter hos os selv.

Med venlig hilsen
Emil Raun

PS: Pigen i ovenstående lille historie er forresten min datter.