Forandring har altid været et grundvilkår for virksomheders overlevelse. Hvis man ikke har evnet at forandre og tilpasse sig tidens præmisser går virksomheden ind i glemslen.

Vi skal være fleksible, positive, forandringsskabende og omstillingsparate. Evig forandring er det vi spejder imod og synes efterhånden at være en bestandig konstant i vores liv.

Udvikling af produkter og bedre kvalitet fylder en stor del i arbejdslivet.

Jeg oplever i mit arbejde med virksomheder og ledelse, at det er vigtigt, at man er åben for forandringer og nye måde at gøre tingene på. Men når det er sagt er det også vigtigt, at vi som mennesker også have os selv med i processen.

Det findes utrolige mange teorier om at skabe forandringer i organisationer og hvor store gevinster forandringer kan skabe. Min erfaring er, at det oftest er de små forandringer, der giver de største gevinster.

Jeg tror, der er en grænse for, hvor meget fleksibilitet og omstilling en organisation kan håndterer. Der kan skabes så mange forandringer i en organisation på samme tid, at organisationen bliver ustabil, uden struktur og mister balancen.

Konsekvenserne for organisationen er er manglende produktivitet, omsætning og faldende overskud men konsekvenserne for medarbejderne kan være stress, depression og manglende personlig udvikling.

Det er vigtigt, at lytte til vores medarbejdere i en forandringsproces så vi kan skubbe på og holde tilbage på de rigtige tidspunkter.

Dette er vigtigt, da arbejdslivet er en stor del af medarbejdernes liv og det er vigtigt, at virksomheden kan være med til at medarbejderne kan skabe et bæredygtigt liv i balance.

Når virksomhedens forandres er det vigtigt, at medarbejderen beholder sin menneskelig integritet, loyalitet og pligtfølelse.

Et ofte brugt citat er, ”At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv”. Men betyder det, at vi så på alle vilkår skal gribe forandringen?

Venlige hilsner, Emil Raun

Dette blogindlæg er inspireret af Svend Brinkmann.